Biografi for: Johan Bendix Seemann
Faddere: Moderen, Madam Dorthe Nielsen Absalonsgade 57 Frøknerne O. Nielsen Absalonsgade 23 Firmaet Carl Johan Seemann Islandsbrygge, værkstedet lå Reykjarvikgade 2 overtog broderens forretning.
Bopæle:
Allegade 7
Ungarnsgade 28
Kongedybet 5
Biografi Johan Bendix Seemann
Hvorfor ikke
Pas på - nu kommer morfar!
Jeg vil fortælle lidt om min morfar, medens jeg stadig kan huske lidt om ham. Jeg har bemærket, at ting glider ud i erindringen, ting som jeg før i tiden huskede klart.
Det skyldes nok alderen - trods alt.
Men tilbage til morfar. En kæmpe på langt over hundrede kilo. Udlært kobbersmed, som man blev det dengang, og så blikkenslager, og på aftenskole læste han til gas og vandmester. I dag hedder det VVS. kort og kedeligt.
Morfar døde før jeg blev født, men mor og mostre kunne en del historie om ham.
Da jeg første gang hører om ham, er han allerede blikkeslagermester med egen forretning, som han havde overtaget efter sin afdøde bror.
Ved en fyndig, barsk og til tider skrækindjagende fremfærd, lykkedes det ham på få år at opbygge en på den tid imponerende virksomhed. Ikke alene blikkenslager arbejde, men etage ejendomme gik han ikke af vejen for. For at nævne i flæng, Vestersøhus, Bakkehusene, Hellerup Havnepalæ, den gamle lufthavns bygning på kløvermarken. Disse og en række flere stod han som bygherre for. Store reparations arbejder bl. A nyt kobbertag på Christiansborgs slot, udvendig kobberbeklædning på den kendte bygning på Vesterbrogade, der hurtig fik navnet "femøren."
Disse store arbejder blev, hvor utroligt det end lyder regnet ud i hovedet. For at gøre det fuldendt, blev de store udregninger som oftest foretaget, mens morfar kørte bil. Det kunne være hans Studebaker eller den flotte Lazalle. Senere fik han en tolv cylindret Lincoln.
For at forstå det, må man huske at trafikken dengang, ikke var noget at regne med, det der kører og ruller i dag. Alligevel måtte han gang på gang foretage halsbrækkende manøvre, for ikke at påkøre andre bilister. Han måtte engang køre venstre om en sporvogn og ind gennem hovedbrandstationen og ud på den anden ende. På det tidspunkt befandt hele familien sig i vognen. Familien skændes bravt over hans hasarderet kørsel, så da de nåede Lyngbyvej, blev alle tre døtre sat af, så måtte de selv finde hjem.
En anden anekdote om bedstefar Seemann er, at han i en brandert havde købt et sommerhus ved Lyngby sø. Da familien kom derop for at bese herlighederne, var det et stor sumpet område, hvor der vist nok var et mindre hus, så familie idyllen var hurtig ødelagt. Han ofrede en utrolig sum efter datidens forhold for at få drænet, kørt jord på og anlagt en flot have med en lille sø, hvor han havde fisk. I nærheden var en badebro, hvor han og min mor gik ned for at fange fisk. Men de havde glemt at tage en spand med. Min mor blev sendt hjem efter en spand, og hun var temmelig længe om det. Hun har sikkert ikke troet, at han ville fange noget, men da hun kom ned på badebroen, møder hun sin far kæmpende og råbende, at hun skal skynde sig, for i hænderne holder han en sprællende fisk, der hele tiden smutter ud af hænderne på ham.
I 1930érne købte han en Lasalle vist nok en dyr bil, og alle 3 piger fik kørekort, og de 3 piger er chauffører for ham, især Carla, så de kan køre faderen rundt til møder og kunder. En anden episode med bilen var, at han en dag, hvor han selv kørte, trods advarsler mod ikke at komme for tæt sporvejsskinnerne, da bilen smalle hjul let kunne komme i klemme, men han beordrede dem til at holde mund, det var ham der kørte. Men hvad skete, han kom til at hænge fast i skinnerne i nærheden af Lyngby endestation for sporvogne, så han tog lige en tur ind og ud af remisen. Da pigerne brokkede sig, blev de igen resolut sat af midt på vejen, så kunne de selv gå hjem.
Familiefred var der vist ikke så meget af. Altid hørte vi om ballade i familien, som også fortsatte op i tiden, endda lang tid efter at Seemann var død. Alle havde et godt temperament.
En anden historie går på, at han med en bekendt, der kunne flyve, pludselig tog en tur til Paris. Der kom til at stå i avisen, at kendt bygmester var landet i Paris og det eneste han havde med var en cykellygte. Det gav stor opstandelse i familien.
Bedstefar Seeman overøste familien med dyre gaver, men ikke nok med det, han købte også mange dyre ting selv. Hans møblement var ikke billigt ej heller hans malerier. Sølvtøj tegnede han selv og fik lavet hos en sølvsmed på Amagerbrogade. Den store sølvbowle er en kopi af en etrusker vase. (Originalen kan ses i bronze på et museum i Rom.)
I begyndelsen af ægteskabet var der ikke så mange penge. Min mormor vaskede og kokkererede for folk. Hun var en god kogekone.
De fik det efterhånden lidt bedre. På et tidspunkt mistede de en dreng, der var født mellem Carla og Ingeborg.
Efter at morfar var blevet selvstændig som blikkenslager, fik han en større opgave, at skulle lægge centralvarme ind hos en velhavende mand. Men da det kom til sykket, kunne han ikke betale regningen, og en del af betalingen blev en flot diamantring. Da mormor fik den blev hun meget vred og pantsatte den, for ringen kunne ikke give hende og de 4 børn mad på bordet. Dette resulterede i at de ikke var på talefod i nogle dage. Men hver gang der var lavvande i kassen, blev ringen pantsat hos "onkel". (pantelåner)
De flyttede til Kongedybet 50 på Amager. Dette må have været en stor lejlighed, da der var indrettet et herreværelse, hvor kun husherren holdt til. Pigerne havde deres eget værelse med køjeseng.
Her boede han til sin død i 1941.
Berlingske Tidende tirsdag den 31. oktober 1941
Kendt københavnsk Stor-Bygmester død.
Blikkenslagermester Johan Seemann
En kendt mand i den københavnske Byggeverden, Blikkenslagermester Johan Seemann er i Gaar død
i en alder af lidt over 57 Aar.
Seemann havde ganske vist været syg i nogen tid af en Hjertelidelse, men han mente dog at være saa
meget i Bedring, at han i Dag kunde begynde sin Gerning paany. Døden er kommet som en
Overraskelse.
Seemann etablerede sig som Blikkenslagermester i 1919 og fik hurtigt en Del at bestille særlig da han
aktivt begyndte at tage fat i Byggeriet som medlem af de Haandværkerkonsortier, der i stor
Udstrækning optraadte som Bygherrer i de seneste Aar. Sammen med Murermester Carlo
Collemorten skabte han det store kompleks “Tagensbo” paa Nørrebro, der blev til i flere Omgange.
Senere var han ligeledes sammen med Collemorten og en tredie kendt Bygherre, Tømrermester
Christensen, med til at bygge Komplekset “Strandgaarden paa Frederiksberg Jernstøberis tidligere
Grund i Falkonerallé. Ved opførelsen Af “Vestersøhus” var han interesseret sammen med
Murermestrene Madsen og Nielsen. I Bryggevangen havde han for nogle Aar siden for egen Regning
opført et Boligkompleks med 15 Opgange. Nu i den senere Tid havde Seemann som Medlem af et af
de Haandværkerkonsortier, hvori han var interesseret, fuldført Komplekset “Skovly” bag Korups Have. i
Forbindelse med Murermester Collemorten med hvem han arbejdede særlig meget sammen med i de
senere Aar, havde han oprindelig planlagt Boligbyggeriet paa den Grund i Stefansgade, hvor
Hafnia-Bryggeriet tidligere laa. Det er nu Københavns alm. Boligselskab, der gennemfører denne
Bebyggelse, mens baade Collemorten og Seemann som Haandværksmestre var beskæftiget ved
Arbejdet.
Det er Byggeri til mange millioner Kroner, hvorved denne københavnske Haandværker har været
medvirkende i Aarenes Løb. Hans kæmpemæssige Skikkelse var bekendt overalt i Byggeverdenen,
og man havde Indtrykket af, at hans noget robuste ydre Fremtoning, saaledes som Tilfældet er med de
fleste Folk af hans Type, dækkede over et godlidende