Biografi for: William Bernstorff Thomsen
Villiam Bernstorff Thomsen (1822- 1863) Biografi
Villiam blev født i den 6 sept. 1822 i Hee og blev hjemmedøbt den 7. Sept. 1822. Han blev fremstillet i Hee kirke 3. Nov. 1822. Jomfru Thomine Thomsen fra Ringkøbing bar ham. Hans faddere var : hr. møller Tang af Woldborg mølle. Hr Andreas Orluf af Rindum, dyrlæge Hr. Vesterbech, Mads Tang af Woldborg mølle og jomfru Maldberg af Ringkøbing.
Han var Hans og Ane Margrethes ældste søn. Han fik mellem navnet Bernstorff efter sin oldefar Jens. Navnet kunne godt give anledning til spekulationer om adelige forbindelser, ligesom navnet Orlof gjorde det. Men gåden er endnu uløst.
Villiam voksede op i Ringkøbing og efter konfirmationen kom han i lære som urmager hos sin far.
Det omtaltes i Ringkøbing Kirkebog, at Villiam har som " født i Hee været indført i landrullen, men ved sessionskendelsen i oktober 1840 udslettet af rullen, da det blev bevist, at han ikke hørte til landrullen." som borger var han ikke værnepligtig og undgik derfor at skulle springe soldat sammen med bønderkarlene. (Som søn af en boelsmand og urmager i Hee, ville han fra fødslen høre til landrullen og skulle være værnepligtig. Men faderen får borgerskab, og han fritages.)
Omkring 1840 bosatte Villiam sig i Hee, hvor han var født og havde tilbragt sine første år. Hans mors familie boede stadig på egnen. Han etablerede et urmagerværksted og virkede som derfra som rejsende reparatør af ure i området mellem Ringkøbing og Lemvig.
I 1844 er han fadder til sin lillesøster Helene. I kirkebogen står prokurator Kruse og jomfru Kruse også nævnt, så mon ikke Villiam og Caroline Christiane Syzette har mødt hinanden her.
I 1846 blev Villiam gift i Harring Kirke med Caroline Christiane Syzette Kruse, der var født i Kolding. På dette tidspunkt tjente Caroline Christiane Syzette på en gård i Harring.
Den 18. Marts 1847 fik de sønnen , Hans, og i vinteren 1847 bor de hos Ane Margrethe og Hans Orloff Thomsen i Ringkøbing. Da Hans bliver døbt har præsten skrevet en bemærkning i kirkebogen om, at faderen, der har, der født i Hee, har været indført i landsrullen, men blev slette af landrullen, da han ikke var af bondestand.
Hvorfor præsten skriver dette vides ikke, men der kan have været problemer. Allerede i 1846er der store problemer mellen Slesvig-Holsten og Danmark, der i marts 1848 ender med krig mellem Tyskland og Danmark. Krigen varer i 3 år. Denne krig vandt Danmark, men der ikke ro. Det ender igen med krig i 1864, hvor Danmark taber, og må afgive Slesvig-Holsten. (i Berlin er der en sejrssøjle. Lavet af danske kanoner fra krigen 1864. Surt. Det var et sidespring)
I 1850 forlod familien Hee og bosatte sig i Lemvig med bopæl og værksted i Østergade. De havde anlagt en have i barokstil.
Lemvig var i 1850érne en lille købstad i god vækst. Der blev anlagt ny havn, og besejlingsforholdene forbedredes ved kanalanlæg. En dampskibsrute etableredes, en god vej anlagt til Ringkøbing og en ny skole og telegrafstation opførtes. Forbindelsen til omverdenen forbedredes hermed afgørende. Der var et stort opland, og handelen blomstrede op. Folk fik flere penge mellem hænderne. Ure blev efterhånden en mere nødvendig bestanddel af hverdagen, og det kom Villiams forretning til gode.
I folketællingen 1855 optræder Villiam som urmager og husfader i Østergade. Samtidigt er anført to urmagersvende, hvoraf den ene er Henrik Istebech, en farende svend fra Hamborg. Fem år senere beskæftiger værkstedet en svend, Villiams yngre bror, og 2 lærlinge. Omsætningen var god. Det var en ren fornøjelse at være urmager i Lemvig. Alt tegnede lyst. Men den 29. Sept. 1863 døde Villiam pludseligt kun 41 år gammel. Han blev begravet i Lemvig.
Kilder. Kirkebøger.
Folketællinger
Jørgen Berg: De små familie portrætter.