Biografi for: Hans Orluf Thomsen
Hans Orloff Thomsen 1794-1866. Biografi
Han blev født i Ringkøbing og var Mette og Thomas anden søn.
Hans blev født den 25. Jan. 1794 og hjemmedøbt den samme dag. Hans faddere var:
Madame Grønlund, Hans Nielsen Orloff (Mette Cathrines far) Peder Orloff (Mette Cathrines onkel Hans Orloff´s bror) Hans smidt.
Efter afsluttet skolegang og konfirmation kom Hans i lære som guldsmed i 1808.
Vi kender ikke navnet på mesteren, men vi ved, at Hans kun aftjente tre af de normale seks års læretid. Så fik han øjensynligt lyst til også at lære urmager faget. Hans havde nemlig både kunstnerisk sans og mekanisk snilde.
Hans far Thomas skaffede ham en læreplads hos urmager Henrich Melbye i Seest ved Kolding gældende for årene 1812- 1816. Vilkårene blev sat op i en lærekontrakt:
"Han klæder sig selv. Alt øvrigt, nemlig logi, føde, vask etc. En kristelig omgang i mit hus, nyder han hos mig. På grund af, at han allerede har været 3 år i guldsmedelære, og har en del øvelse i metalarbejde, antager jeg ham som ovenmeldt på fire års lære, i hvilken tid jeg med flid og retskaffen mands redelighed, skal søge at uddanne ham i professionen, hvad jeg kan, og efter læreårene er forbi, give ham bevis, at han hos mig har udstået lære."
Faderen betalte 100 rigsdaler til urmageren og forpligtede sig desuden til at betale ekstra 100 rigsdaler, nar Hans var udlært. Da læretiden var udstået og svendeprøven aflagt, tog Hans tilbage til Ringkøbing.
I en alder af kun 24 år fik han borgerskab både som guldsmed og urmager,
Opholdet i Ringkøbing blev imidlertid kun en kort visit. Allerede i 1820 opsagde han Hans sit borgerskab i byen og flyttede til Hee 5 kilometer nord for Ringkøbing.
Kærligheden kaldte, og i 1820 viedes han i Hee kirke til Anna Margrethe Jensdatter Brink. I kirkebogen omtales han som urmager, men også som bolsmand (mindre gårdejer) på Voldborg Vestermark. Nu var den gode håndværker pludselig blevet landmand ude i det barske land. Han kunne åbenbart lidt af hvert. I en årrække virkede Hans som urmager i Hee, men i 1829 ønskede familien at flytte til Ringkøbing, hvor mulighederne selvfølgelig var større.
Hans ansøger om borgerskab i byen, men for at opnå det, skulle han fremstille et mesterstykke i hvert fag: et simpelt taffelur uden hus og en moderne fiske- eller sukker ske. Sidstnævnte udførte Hans hurtigt, og den godkendtes af en eligeret borger og to fagfæller, guldsmedene Andersen og Husted. Hvordan den så ud, ved vi ikke desværre ikke.
Da Hans var gået i gang med taffeluret, blev han imidlertid ramt af en ulykke. Kongelig Majestæt Frederik VI forventedes på besøg i byen, og i den anledning afholdtes eksercits. Herunder blev hans så alvorligt kvæstet af en hest, at han ikke kunne arbejde i et år. Omsider blev uret færdigt. Det kendes ikke i dag. Hans fik sit borgerskab som urmager i 1837 og havde nu borgerskab som guldsmed og urmager. Det var en ret almindelig kombination i de tider, hvor kundegrundlaget var for spinkelt til, at et enkelt af fagene kunne ernære en familie. Urmageriet var imidlertid hans hovedbeskæftigelse.
Hans og Anna købte hus i Nørregade, hvorfra han ifølge folketællingen drev forretningen indtil sin død i 1866. Det fremgår også at Hans aldrig havde svende boende. Derimod ses det, at sønnen William var lærling hos ham i 1840.
Et urmagerværksted var ikke særligt pladskrævende og kunne udmærket indrettes i hjemmet.
Urmageren behøvede et arbejdsbord placeret i godt dagslys. Dette kunne forstærkes med en ophængt væskefyldt glaskugle, en "skomagerkugle", der samler lyset.
På et mindre værksted som Hans´ var der ikke behov for større maskiner, men mest for håndværktøj, og en god lup. Især nødvendigt for ældre urmagere med svækket syn.
Det fortælles, at en bondemand på Hans´ ældre dage ytrede forbavselse over, at han endnu kunne se til "at gøre klokker i stand" Hans svarede: I mine unge dage kunne jeg med mine blotte øjne tælle benene på en mide."
Bondemanden:" mine øjne har aldrig været så gode - men min hørelse. Jeg var engang oppe i Ribe domkirke, og da kunne jeg høre fluerne gå nede på gaden."
En samling af Hans´ urmagerværksted er udstillet på Ringkøbing museum. Der kan ses en lille reparationsseddel smukt trykt med teksten: H.O.Thomsen, Uhrmager, Ringkøbing. Den blev fundet i et gammelt lommeur.
Dengang var guldsmedearbejde alt for dyrt for kunderne, ikke mindst for en fattig købstad som Ringkøbing.
Der var faktisk guldsmede, som aldrig så guld på værkstedet. Sølvarbejder udgjorde derfor omkring 90% af omsætningen i branchen. Ofte medbragte kunderne i de fattige år efter statsbankerotten "umoderne" 1700 tals sølv til omsmeltning. De fremstillede varer bestod hovedsagelig af kirkesølv, krus, dåser, bestik, smykker.
I 1840érne og 1850érne var Hans tilsyneladende "skuemester" for guldsmede, som skulle udføre prøvestykker for at opnå borgerskab i byen.
Hans var en ivrig jæger og var en tid frivillig skytte på en herregård.
Den 31. Maj 1854 meddeler by foged Leuning i Ringkøbing amts Tidende, at urmager Hans Orloff Thomsen under dags dato er konstitueret som politibetjent i Ringkøbing by" Hans var en agtet borger i byen. Hans døde af "brystsyge" i 1866 og blev begravet i Ringkøbing.
Hans og Mette fik 6 børn. Hvoraf den ældste søn går i faderens fodspor og blev urmager.
Kilde: Jørgen Berg: Søllerødbogen 2003